det halve af ringbrynjen. Lorica Segmentata blev fremstillet af bløde, ikke hærdede jernplader, selv om studier af romers metalkunst viser at de kendte til forskellige hærdemetoder. Begrundelsen for denne er meget simpel, en hærdet metalplade ville knække hvis den bliver udsat for stress, mens en ikke hærdet vil blive deformeret og optage stødet. Den anden fordel ved Segmentata’s konstruktion er det forbedrede forsvar af skulderregionen. Desuden gav blødheden i metalpladerne fremragende beskyttelse imod datidens skydevåben. Tests kunne påvise at ingen af datidens pilespidser kunne penetrere Segmentatas plader. Det var den første rustning som kunne sikre brugeren imod skydevåben. Men Lorikaens konstruktion havde også nogle ulemper. Den ydede ingen beskyttelse til arme og ben af brugeren, men denne mangel kunne hurtigt udbedres ved brug af segmenteret armbeskyttelse og benskinner. Så alt i alt var Lorika Segmentata datidens modsvar til skudsikre veste i dag, og er en allround god rustning med mange fordele.

LORICA SEGMENTATA

Denne slags rustninger fra det første århundrede er bedst kendt som Lorica Segmentata. Det er den type rustninger som man forbinder med romerske soldater og legionærer. Det menes at denne slags segmenteret kyras blev inspireret af rustninger fra gladiatorarenaen. Fra de arkæologiske udgravninger i England har det været muligt at identificere flere forskellige typer af denne rustning. Det tidligst kendte eksampel kaldes for ”Corbridge type A” fordi den blev fundet ved udgravninger i Corbridge. Det er denne Lorica som man kan se på billedet. Denne Lorica Segmentata bestod af 40 plader, som samledes sammen af læderstropper og bronze hængsler. Den er overlegen på flere punkter i forhold til Lorica Hamata (ringbrynje). Den er nemmere at konstruere og yder bedre beskyttelse end Hamata’en, men den vigtigste og største fordel er nok vægten. En ringbrynjebaseret rustning kan meget nemt veje 8-10 kilo, til forskel fra Lorika Segmentata som vejede mindre end